Dynamik i nydannelse af ord og udtryk i ældre og moderne dansk – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Kollektivprojektet > Delprojekter > Dynamik i nydannelse a...

Dynamik i nydannelse af ord og udtryk i ældre og moderne dansk

Dorthe Duncker

Projektet fokuserer på hvordan sproglige konventioner som omfatter ord og faste forbindelser, dannes, opretholdes og ændres i konkrete kommunikationsprocesser. Der følges to linjer: en empirisk-eksplorativ der handler om at identificere og tidsligt følge dannelsen af nye ord og udtryk med korpuslingvistiske metoder, og en teoretisk som handler om at fremsætte og afprøve hypoteser til forklaring af dynamikken bag de fundne ændringsmønstre.

Udgangspunkt og empiri

Udgangspunktet er at ord og ordforbindelser indgår i konstaterbare mønstre som over tid kan forandre sig. Det empiriske materiale er kronologisk ordnede skrevne tekster og udskrifter af samtaler dels fra DGCSS (nutidigt talesprog) og dels fra DUDS/DK-CLARIN (moderne og ældre dansk skriftsprog). Materialet ses som spor efter frembragt sprog, og som vidnesbyrd om personer der har været involveret i konkrete kommunikationsprocesser.

Metode og mål

Selv om det kan lade sig gøre empirisk at konstatere dannelse af og ændringer i forskellige sproglige mønstre diakront, forklarer det ikke hvordan de kom i stand, eller hvorfor de blev ændret – eller måske netop ikke ændret. For at komme nærmere en forklaring er det nødvendigt at medtænke de personer som har været deltagere i processerne. En måde at gøre det på er at opstille computermodeller hvor personerne repræsenteres af virtuelle agenter.

Sådanne agentbaserede modeller kan temporalt og kontekstuelt anskueliggøre interaktionelle konsekvenser af forskellige mekanismer som man implementerer i dem, og herved kan modellerne animere bestemte hypoteser om konventionaliseringsprocesser.

Desuden giver modellerne indsigt i det principielle grundlag for den kommunikative infrastruktur som kendetegner integrerende sprogforskning, altså de biofysiske og makrosociale vilkår der sammen med personer og konkrete omstændigheder i tid og rum udgør forudsætningerne for det frembragte sprog.

Forskningsspørgsmål

  • Hvordan identificeres og afgrænses faste forbindelser (formulaic sequences) i et empirisk sprogligt materiale? Hvilke kriterier er nødvendige og tilstrækkelige?

  • Hvordan identificeres betydningsforandring (samme udtryk, andet indhold)?
  • Hvilken rolle spiller faste forbindelser for personers oplevelse af kommunikative situationers bestemthed? Hvilken relation er der mellem forekomsten af faste forbindelser og genre?
  • Kan agentbaserede modeller bidrage med andet end illustration af principielle konventionsdynamikker? Består der isomorfi mellem mekanismerne bag de empiriske og virtuelle data, og kan den påvises statistisk?