Editionsfilologisk kommunikation og konvention – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Kollektivprojektet > Delprojekter > Editionsfilologisk kom...

Editionsfilologisk kommunikation og konvention

Anne Mette Hansen

Der ligger flere forskellige tekstsyn til grund når tekster udgives videnskabeligt. Forskellige tekstsyn manifesterer sig i forskellige editionsfilologiske konventioner og udgavetyper. Det materialfilologiske tekstsyn er af nyere dato og udspringer af dokumentariske, tekstsociologiske og bibliografiske tilgange. Det fokuserer på tekstens materielle fremtrædelsesform og tilføjer det kommunikative aspekt. Når mennesker, situationer og kontekst er forskellige, bliver teksterne det også og må behandles forskelligt af filologen.

Empiri

I dette projekt undersøges både primærkilden og den kritiske udgave i kommunikationsprocessen. Primærkilderne er håndskrevne og trykte bønne- og tidebøger fra senmiddelalder og renæssance, de kritiske udgaver er fremstillet i 1800- og 1900-tallet til forskningsbrug, først og fremmest i sprog- og kirkehistorie.

En særlig gruppe af bønnebøger udgøres af små bøger i lommeformat beregnet til privat andagt, nogle er skrevet og designet til brug for én enkelt navngivet person, fx Marine Jespersdatters bønnebog fra begyndelsen af 1500-tallet , andre er trykt i flere eksemplarer til almenbrug.

Metode og mål

Et overordnet mål er at bidrage til udviklingen af materialfilologisk metodik. Det materialfilologiske tekstsyn forholder sig hermeneutisk til teksters fysiske fremtrædelsesform og hævder at der er sammenhæng mellem en teksts udseende og dens indhold, og at en tekst forholder sig til en kontekst. Derfor undersøges det enkelte tekstbærende artefakt i sin fysiske helhed, og denne helhed anskues som et produkt der både afspejler konstruktionen og brugen af teksterne.

Forskningsspørgsmål

  • Hvordan ser en bønnebog ud, og hvilke konventioner er der for en bønneteksts udseende og indhold?
  • Hvordan ser en bønnetekst ud i dette miniformat, og hvorledes gentages, tilpasses eller fornys bønnetekstkonventionerne i denne situation?
  • Den udgivne tekst er på samme tid en repræsentation af en anden tekst og et nyt produkt. Hvilke forandringer sker der med en tekst når den udgives?
  • Hvad betyder den kritiske udgaves præsentation af teksten, hvordan påvirker skrift/typografi, ortografi, layout, illustrationer, omslag og format læseren, og hvordan understøttes konventionaliseringsprocesser? Er tekstudgivelsen med til at konstituere genre?


Den digitale udgave er også af nyere dato; et sideformål med projektet er at undersøge konventionsdannelse i digital tekstudgivelse.