Grammatik i kontekst - og grammatik som kontekst – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Kollektivprojektet > Delprojekter > Grammatik i kontekst...

Grammatik i kontekst – og grammatik som kontekst

Torben Juel Jensen

Projektet omhandler variation og forandringsprocesser i dansk ud fra et integreret syn på grammatik, dvs. at grammatikken anses for sømløst indlejret i en kognitiv/neuropsykologisk, sociostrukturel og situationel kontekst.

Emne

Den orden i sprogbrugen grammatikken repræsenterer, anses således ikke for at eksistere i sig selv, men reproduceres af menneskelige sprogbrugere med de kognitive begrænsninger, muligheder og motivationer det indebærer. Endvidere kan der inden for grammatikken, ligesom inden for stort set alle andre aspekter af sproget, ses udbredt variation, og denne variation er - som påvist igen og igen inden for sociolingvistikken - ikke tilfældig, men socialt stratificeret.

Endelig er grammatikken som den kan iagttages gennem sprogbrugsanalyse, altid indlejret i en helt lokal kontekst, i interaktionen mellem sprogbrugerne i den konkrete situation, hvor mere eller mindre bevidste grammatiske valg altid tjener helt lokale kommunikative og identitetsskabende funktioner.

I denne lokale kontekst er de grammatiske valg ikke kun kontekstbetingede, men også i sig selv kontekstskabende. Det at en sprogbruger vælger ét grammatisk udtryk frem for et andet, er med til at konstruere kontekst for de øvrige tegn i kommunikationssituationen, både grammatiske og ikke-grammatiske.

Fokus og indgangsvinkel

Indfaldsvinklen i undersøgelserne er primært sprogbrugsgrammatisk (dvs. inspireret af teori om usage based grammar og exemplar-teori) og sociolingvistisk. Der lægges således stor vægt på kvantitative aspekter af sprogbrugen, og et vigtigt fokus vil være fænomenet emergens i et sprogbrugsbaseret og konstruktionsgrammatisk perspektiv. Hermed menes både hvorledes nye betydninger og formelle egenskaber af grammatiske konstruktioner opstår gennem sprogbrugen, herunder hvilken betydning frekvens har i sprogforandringsprocesser, men også mere generelt hvordan de abstrakte grammatiske kategorier som en strukturelt orienteret sprogbeskrivelse arbejder med, er relateret til den fluktuerende og variable sprogbrug som kan iagttages i korpora.

Det andet vigtige fokus er hvordan anvendelsen af nye konstruktioner breder sig over tid (herunder sprogforandring gennem de enkelte individs liv) og mellem sociale grupperinger i de(t) danske sprogsamfund.

Empiri og metode

Metoden er korpuslingvistisk (skrevne tekster og udskrifter af samtaler dels fra DGCSS (nutidigt talesprog) og dels fra DUDS/DK-CLARIN (moderne og ældre dansk skriftsprog)). De grammatiske størrelser der indgår i undersøgelsen er pronominer med generisk betydning (man, du mfl.), refleksivt anvendte pronominer (sin, hans, deres m.fl.), participier samt ordstilling i ledsætninger.