Konventionsdannelse i udtalevariation – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Kollektivprojektet > Delprojekter > Udtalevariation

Konventionsdannelse i udtalevariation

Nicolai Pharao

I delprojektet om udtalevariation forsøger jeg at udvide nogle af de traditionelle sprogbrugsbaserede tilgange til undersøgelsen af udtalevariation og igangværende lydforandringer. Jeg havde tidligere planlagt at fortsætte i et mere traditionelt sociofonetisk spor og undersøge spredningen af varianter af "blødt d", men i arbejdet med denne udtalevariabel er spørgsmål om nogle af den brugsbaserede sociofonetiks grundantagelser dukket op.

Da et forsøg på at besvare de spørgsmål ligger klarere i forlængelse af hovedprojektetets ideer, er jeg nu i gang med at granske tidligere indsamlede data ud fra nye perspektiver. Disse data hentes fra traditionelle sociolingvistiske undersøgelser (primært Sprogforandringscenterets københavnerkorpus og spontantalekorpusset DanPASS), og undersøgelserne består i at nuancere de måder hvorpå denne type data kan bruges til at forstå udtalevariation og -forandring.

1. Sammenhænge mellem forskellige fonetiske variable.

I traditionel kvantitativ variations-sociolingvistik behandles de sproglige variable ofte isoleret: man beskriver udviklingen af /a/ på tværs af generationer og køn eller fokuserer på socialklassens sammenhæng med brug af bestemte varianter af /a/ og 
/ɛ/, men præsenterer sjældent et samlet billede af de prædefinerede gruppers udtaleadfærd.
I dette delprojekt undersøger jeg flere fonetiske variable samtidig for at se om der er tendenser til at lignende fonetiske forandringsprocesser følger hinanden, og hvordan disse tendenser hænger sammen med makrosociale kategorier som klasse og køn. Såvel de klassiske vokalvariable i dansk sociofonetik som svækkelsen af /p t k/ og /b d g/ undersøges.

2. Individers udtalevariation.

I variationssociolingvistikken har man ofte ladet gruppegennemsnit repræsentere forskellige sociolekter, og ikke fokuseret på variationen inden for de prædefinerede grupper. Det gør jeg her for at nuancere blikket på prædefinerede sociolekter og se, hvordan forskellige individer opfører sig på tværs af variable. Deltager enkeltpersoner fx i lige høj grad i variationsprocesser der på makroniveau er tilknyttet deres køn og socialklasse? Og hvad med deltagelsen i svækkelsesprocesser? Har individer en generel tendens til at svække lukkelyde, eller er folk forskellige og svækker nogen oftere velærer hvor andre har højere tendens til at svække labialer?

3. Hyperfrekvente ordforbindelsers fonetik.

I den brugsbaserede fonologi, hvor abstraktioner over udtalen opstår ud fra brugen af ord, anses ordformen ofte som den basale enhed i mental repræsentation af udtale. Det diskuteres dog sjældent hvorfor netop ordformen og ikke større enheder som faste forbindelser bliver brugt. I samarbejde med Dorthe Duncker undersøger jeg forskellen på konsonanters udtale i usædvanligt højfrekvente ordforbindelser sammenlignet med samme konsonanters udtale i strukturelt lignende positioner. Er der fx større sandsynlighed for at [g] i ordet 'godt' svækkes til en hæmmelyd, når det optræder i den hyperfrekvente kollokation "det kan jeg godt" end når ordet bruges i andre sammenhænge?

4. Sproglig variation i løbet af samtaler.

Traditionel variationssociolingvistik antager en gradvis progression mod mere afslappet talestil i løbet af et sociolingvistisk interview. Pilotstudier af fordelingen af sociofonetiske og sociogrammatiske varianter viser imidlertid at denne antagelse ikke holder, men at anvendelsen af de formodet innovative og socialt saliente varianter fluktuerer gennem samtalen frem for at bevæge sig støt mod en forhøjet brug. Disse pilotstudier udvides i nærværende undersøgelse og de forskellige variables sam-forekomst opgøres og relateres til hvad der foregår i samtalen på forskellige tidspunkter.