Konventionsdannelse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Kollektivprojektet > Konventionsdannelse

Konventioner og konventionsdannelse


Den traditionelle måde at betragte konventioner på er at se dem som regler – i lighed med begrebet uskrevne regler. Vores fokus er imidlertid hvordan konventioner bliver til, og hvordan de løbende omdannes. Konventioner er ikke statiske, men dynamiske, og det er de samme personer som praktiserer dem, som også laver dem lidt om hele tiden. Selv om to situationer kan ligne hinanden meget, er de aldrig helt ens. Denne pointe ønsker vi at dokumentere analytisk.

De sproglige konventioner opererer almindeligvis i det skjulte. Vi opdager først at de findes, når der sker noget i kommunikationen som vi ikke havde regnet med. Et illustrativt eksempel er når forskellige personer - ikke længere - er enige om hvad fx en bjørnetjeneste er for noget, hvad det vil sige at være herostratisk berømt, eller hvordan festen har været hvis gæsterne siger tak for at den er vel overstået. Den slags episoder afslører at betydning ikke er noget der ligger fast, men forandres fordi vi efterhånden forstår noget forskelligt ved det vi ellers opfatter som de samme ord.

I forskergruppen interesserer vi os  ikke alene for disse mekanismer på ordniveau, men undersøger konventionaliseringsprocesser på mange niveauer, fra det fonetiske og grammatiske til det interaktionelle og til spørgsmålet om genre. Konventioner opretholdes i situationen, og når personer med forskellige konventioner i bagagen er del af samme kommunikationsproces, kan deres medbragte konventioner støde sammen.Til toppen

Hvad sker der når konventioner støder sammen?

Det kan have forskellige konsekvenser for parterne. Det kan være at de slet ikke opdager forskellen fordi de er umiddelbart indstillet på at overkomme enhver forhindring for den gensidige forståelse. Det kan også være at parterne opdager forskellen uden at det går væsentlig ud over forståelsen, men selve sammenstødet kan alligevel være socialt betydningsbærende og komme til at gå ud over den af parterne som har den laveste status og dermed den mindste indflydelse på hvordan interaktionen organiseres.

Men kommunikationen kan også bryde sammen i et sådant omfang at parterne er nødt til at forhandle sig frem til en fælles betydning som de hver især synes de forstår. I praksis viser det sig at betydning ikke bare vedrører det verbale niveau, men at sproglig kommunikation indebærer opmærksomhed over for mere end ord, således at alle former for social adfærd potentielt er relevant for parterne i situationen.

Disse analyser forudsætter imidlertid at man som forsker kan opdage hvilke former for regelmæssighed det er vigtigt at få dækket og redegjort for. Derfor arbejder gruppens medlemmer på forskellige områder inden for det sproglige felt og på grundlag af forskelligt empirisk materiale. I fællesskab udvikles metoder og begreber. De respektive bidrag er gensidigt inspirerende og i processen befordrende for de forskellige delprojekters tilrettelæggelse og udførelse. Til toppen